Nytår er det tidspunkt, hvor der er flest fyrværkerier i hele verden. Men hvordan påvirker det vores miljø og hvilke alternativer findes der?
Pyroteknik er med til at øge forureningsniveauet i byerne og bidrager dermed til miljøforringelsen. Fyrværkeri er afhængig af kemiske reaktioner, og de billigste kemikalier er altid syntetiske, fordi de er nemmere at fremstille og bruge. Antallet af fyrværkeri, der forbruges hvert år, er steget støt: det er mere end fordoblet i løbet af tyve år.
I fyrværkeri anvendes trækul og svovlbrændstof med et perchloratoxidationsmiddel, bindemidler, farvestoffer og drivmidler. Brændstoffet er krudt fremstillet af trækul, svovl og salpeter (kaliumnitrat). Fyrværkeri frigiver svovldioxid, som er direkte forbundet med skadelige luftvejssystemer og gør det svært for folk at trække vejret. Høje koncentrationer af svovldioxid kan også skade træer og bidrage til syreregn.
Et fyrværkeri indeholder partikler, der falder ned på jorden (kemikalier og fysisk affald), som ofte er drivkemikalier og farvestoffer, der trænger ned i jorden og vores vandsystemer.
Fyrværkeri efterlader nogle giftstoffer i luften, som ikke nedbrydes, men forbliver i luften og miljøet i timevis og forgifter alt, hvad de kommer i kontakt med. Eksponering for fine partikler, som f.eks. dem, der findes i fyrværkerirøg, kan have negative konsekvenser for helbredet, f.eks. hoste og åndenød.
Der er en anden faktor, der skal tages i betragtning: regn. Effekten af regn efter et fyrværkeri kan påvirke vandsystemerne, da kemikalier og farvestoffer, der er suspenderet i luften, kan trænge ned i jorden og påvirke vandsystemerne. Et andet problem er, at misbrug af pyroteknik kan forårsaget brande i skove og naturområder.
Desuden er dyr og mennesker med autismespektrumforstyrrelser overfølsomme over for lyden af fyrværkeri. For dem er et fyrværkeri en meget intens fornemmelse, og det er som om, de er midt i et bombardement, så ud over at skade deres ører gør det dem nervøse og meget bange.
Hvilke alternativer findes der til traditionelt fyrværkeri?
Der findes allerede professionelt fyrværkeri fremstillet af bionedbrydeligt papir. For eksempel er Sydneys berømte fyrværkeri fremstillet af biologisk nedbrydeligt papir, som ikke efterlader nogen rester eller kemikalier i luften. Plast er på ingen måde et nødvendigt element for fremstilling og kvalitet af fyrværkeri, men det anvendes som en selvfølge i industrien, fordi det reducerer produktionsomkostningerne.
Det vigtigste fremskridt er udskiftningen af kulstofbaserede brændstoffer med nitrogenbaserede brændstoffer, så der ikke længere er brug for perchlorater (stærkt forurenende kemikalier, der bruges til at starte forbrændingen). Dette har en direkte virkning på reduktionen af røgproduktionen, så der kan anvendes ti gange mindre barium end i traditionel pyroteknik. Man kan håbe, at denne nye type fyrværkeri kan etablere sig og slå sig fast på markedet og fortrænge det hidtil anvendte fyrværkeri. Miljøforpligtelsen er klar, og lad os håbe, at det på kort til mellemlang sigt er den økovenlig fyrvæerkeri, der bliver brugt.
Brugen af 100 % genbrugspap er det materiale den europæiske fyrværkeriforordning, der forbyder brugen af ikke-bionedbrydelige produkter, vil gennemføre i Danmark i fremtiden, da dette materiale er ideelt, fordi det er biologisk nedbrydeligt, og er med til at undgå eventuelle ulykker, da de materialer, der ikke eksploderer under affyring, forsvinder i løbet af kort tid og ikke kan manipuleres af tredjeparter.
En anden alternativ er fyrværkeri med droner, som er ved at blive mere og mere populært. Droneopvisninger er ved at blive et populært og udbredt alternativ i fyrværkeriverdenen, fordi man undgår luftforurening og miljøskader i forbindelse med fyrværkeri.
Desuden kan de genbruges og har en meget mindre forurenende virkning. De producerer f.eks. ikke kemiske rester og eksploderer ikke, hvilket forhindrer mulige skader på flora og fauna. De reducerer også risikoen for brand til praktisk talt nul.
Disse maskiner giver også mulighed for mere kreative og dynamiske shows. Da de kontrolleres af eksperter, er fejlmargenen minimal. En ulempe er dog den høje pris, og de fjerner ikke lysforurening.
Der findes også stille og elegant fyrværkeri, som bliver mere og mere populært til fester rundt om i verden. Men det skal bemærkes, at støjen ikke forsvinder helt.
Det er ikke fordi, der findes en lyddæmpende teknologi, der gør, at de store stjerner, der fylder himlen, når de eksploderer, ikke buldrer med 170 decibel (50 mere end det maksimalt tilladte i de fleste lande). Men det er fordi at i lydløst fyrværkeri affyres disse stjerner slet ikke. I stedet består showet kun af de elementer, der genererer mindre spor eller stjerner, som ikke laver så meget støj. I stedet er stille fyrværkeri mere afhængig af koreografi der kan være ledsaget af musik og brug af farver.
Med tiden og efterhånden som pyroteknikfabrikkerne tilpasser sig nye tendenser for ikke at skade miljøet, bør fyrværkeri ideelt set være mere miljøvenligt og mindre støjende.