Når du står over for at skulle købe en ny madras, er der naturligvis et væld af forskellige forhold at tage stilling til. Især materiale og pris er de største faktorer der spiller en rolle, når man er ude at kigge på en ny madras, der forhåbentlig skal kunne holde i mange år ud i fremtiden. Mange vil nok tænke på skum eller latex som det mest normale fyld i en madras, men de sidste par år er endnu et materiale kommet på markedet, der efterhånden har ændret madrasmarkedet: kapok.

 

Kapok er en naturlig fiber, der kommer fra blomsterne på kapoktræet (Ceiba pentranda). Træerne vokser vildt i tropiske regnskove i Sydamerika, Indien og den vestlige del af Afrika, hvor der også er kendt som “verdenstræet” og “Guds træ”, da lokalbefolkningen i mange århundreder har troet på, at træet voksede helt op til guderne i himlen. Bliv klogere på det mere bæredygtige materiale kapok.

 

Herunder kan du se 5 gode grunde til, at en kapok madras skal være din næste madras:

 

  1. Kapok er en 100% naturlig fiber

Kapok kommer fra blomsten på kapoktræet, der vokser vildt i regnskove flere steder i verden. Kapoktræets blomster er store frøkapsler, hvori du finder en masse naturfibre af frøhår, der er mellem 1 og 3 centimeter lange. Der er for det meste ikke brug for nogen form for bearbejdning af fibrene, da de naturligt er hule og luftige, hvilket egner sig godt til fyld i blandt andet puder og dyner. Efter høstning sorteres de store stykker kapokfiber fra de lidt mindre, hvor de små bruges til det finere fyld i dyner og puder, mens de større og grovere fibre anvendes til madrasser.

 

  1. Kapok er et mere bæredygtigt alternativ

Eftersom kapok ofte vokser i naturen uden brug af pesticider og gødning, hvilket giver en 100% økologisk madras. Desuden kræver træet heller ikke kunstvanding, da det vokser vildt i regnskoven. Efter høstning kræver fibrene heller ikke meget bearbejdning, hvilket også er meget ressourcebesparende. Når du køber kapokprodukter er du endda også med til at bevare regnskoven, da kapok dyrkes og høstes af lokale i regnskoven, der holder konventionelt skovbrug fra døren.

 

  1. Kapok er antibakteriel

Kapokfibrene er naturligt dækket af store mængder voks, lignin og bitterstof, og er derfor fra naturens side, som et af de eneste fibre i verden, ekstremt resistent over for skadelige stoffer som skimmel og pesticider. Grundet den store mængde voks i kapokfibrene er de også hydrofobiske, altså vandafvisende, og husstøvmider kan derfor ikke leve i fibrene, da de kræver at fugtigt miljø.

 

  1. Kapok er temperaturregulerende

Da kapokfibrene er hule og indeholder omkring 80% luft er det den letteste naturfiber i verden, og den er hele otte gange lettere end bomuld. Den store mængde luft i fiberens kerne er absorberende, og gør kapok både isolerende og temperaturregulerende, hvilket giver dig en god og tør nattesøvn.

 

  1. Kapok er fugttransporterende

Med sit store indhold af voks og den unikke fiberstruktur, der gør fiberen så luftig, afviser kapok vand. Dette betyder også, at sved ikke ophober sig i madrassens fibre, hvilket kan føre til spredning af bakterier og svamp. I stedet sørger kapokfibrene af lede fugt væk fra kroppen og madrassens kerne, hvilket sikrer en tør og behagelig fornemmelse.

 

Hvis du har lyst til at forbedre din nattesøvn med en kapok madras, kan du se et udvalg af blandt andet rullemadrasser og topmadrasser hos GreenTown.